– Jeg mente, at jeg var mand for at klare mig selv, fortalte en god bekendt mig, da han sad og betroede mig om sit livs store fejltagelse. Nu var han imidlertid blevet klogere, men det havde kostet endda meget dyre lærepenge.
Hans situation var den, at han helt uventet havde mistet sit gode arbejde gennem mere end en halv snes år. Det var helt uforskyldt, idet hans job simpelt hen blev sparet væk i en dybtgående sparerunde på den kriseramte virksomhed, han var ansat på.
Og nu stod han som Palle alene i Verden, for han havde aldrig været medlem af hverken en fagforening eller en a kasse, så der var ingen form for sikkerhedsnet for ham i den nye situation.
– Jamen, sagde jeg, det er for mig helt forståeligt, at du har holdt dig væk fra fagforeninger, for dem har jeg det heller ikke for godt med. Men jeg forstår simpelt hen ikke, at du har turdet at stå uden den sikkerhed, en A-kasse giver. Nu har du vel kun det offentliges kontanthjælp at leve for, og det er da vist ikke meget.
Han indrømmede selvfølgelig også, at det var torskedumt, den måde han havde handlet på, for hvis han ikke hurtigt fandt et nyt job, måtte han sælge sit hus.
Heldigvis skete der det, at han hurtigt fik et nyt arbejde, hvilket han glædestrålende fortalte mig lidt senere. Og, sagde han, det første jeg har gjort, er selvfølgelig at melde mig ind i en akasse.
