– Jeg mente, at jeg var mand for at klare mig selv, fortalte en god bekendt mig, da han sad og betroede mig om sit livs store fejltagelse. Nu var han imidlertid blevet klogere, men det havde kostet ham dyre lærepenge, som han ikke havde regnet med at skulle betale.
Hans situation var den, at han helt uventet havde mistet sit gode arbejde efter mere end en halv snes år på samme arbejdsplads. Det var helt uforskyldt fra hans side, idet hans job simpelt hen blev sparet væk i en dybtgående sparerunde på den kriseramte virksomhed, han var ansat i. Ingen kunne have forudset det, og han havde ellers altid følt sig tryg i sit job.
Alene med problemet
Og nu stod han der som Palle alene i Verden, for han havde aldrig været medlem af hverken en fagforening eller en a-kasse. Der var med andre ord intet sikkerhedsnet at gribe fat i, da han pludselig stod uden arbejde og uden indtægt. Det var først i den situation, at han for alvor gik op i, hvor sårbar man egentlig gør sig selv, når man vælger at stå udenfor det fællesskab, som en a-kasse repræsenterer.
– Jamen, sagde jeg, det er for mig helt forståeligt, at du har holdt dig væk fra fagforeninger, for dem har jeg det heller ikke for godt med. Men jeg forstår simpelt hen ikke, at du har turdet at stå uden den sikkerhed, en A-kasse giver. Nu har du vel kun det offentliges kontanthjælp at leve for, og det er da vist ikke meget at holde en husholdning kørende på.
Forskellen mellem a-kasse og kontanthjælp
Det er værd at huske på, at der er en ganske væsentlig forskel mellem at være dagpengeberettiget gennem en a-kasse og at skulle falde tilbage på kontanthjælp. Dagpenge er tænkt som en forsikring, man selv har betalt til gennem sit medlemskab, og som derfor giver en langt mere rimelig økonomisk tryghed, hvis man mister sit job. Kontanthjælp er derimod en sidste udvej for dem, der ikke har den forsikring, og ydelsen tager i høj grad hensyn til, hvad man i øvrigt har af opsparing, ægtefælles indtægt og andre forhold i privatøkonomien. For min bekendt betød det, at han pludselig skulle overveje, om han var nødt til at sælge sit hus, blot fordi han i sin tid havde valgt at spare den beskedne udgift til et a-kassemedlemskab.
Konsekvenserne af at stå udenfor
Han indrømmede da også selv, at det havde været torskedumt af ham at handle, som han gjorde, og at det var en beslutning, han havde taget uden rigtig at tænke konsekvenserne igennem. Havde han ikke hurtigt fundet et nyt job, ville han med stor sandsynlighed have været nødt til at sælge huset og finde et billigere sted at bo. Det er netop den slags konsekvenser, mange glemmer at tage med i overvejelserne, når de fravælger et a-kassemedlemskab for at spare nogle hundrede kroner om måneden. På kort sigt kan besparelsen se fornuftig ud, men hvis man mister sit arbejde, kan prisen for at have stået udenfor blive markant højere end de penge, man i sin tid sparede.
En dyrekøbt lektie med et godt udfald
Heldigvis skete der det, at han forholdsvis hurtigt fik et nyt arbejde, hvilket han glædestrålende fortalte mig om lidt senere. Og, sagde han, det første, jeg har gjort efter at have fået det nye job, er selvfølgelig at melde mig ind i en a-kasse. Han havde med egne ord lært sin lektie på den hårde måde, og han ville ikke igen risikere at stå helt uden økonomisk sikkerhedsnet, hvis uheldet igen skulle være ude.
Historien om min bekendt er langt fra enestående. Mange mennesker tænker ikke over værdien af et a-kassemedlemskab, før de selv står i en situation, hvor de mister deres arbejde uden varsel. Det kan være fristende at tro, at man selv kan klare sig, eller at man aldrig kommer til at have brug for den slags sikkerhed. Men som min bekendts fortælling viser, kan livet hurtigt ændre sig, og de valg, man har truffet år tilbage, kan pludselig få stor betydning for privatøkonomien. Et medlemskab af en a-kasse er derfor ikke bare endnu en fast udgift, men snarere en investering i ro i maven, hvis arbejdsmarkedet en dag skulle vende ryggen til én.
