Det er bare så irriterende hele tiden at blive spurgt, om man er træt. Bare fordi jeg har sorte rande under øjnene. Jeg er ikke træt. Jeg er bare meget tyndhudet. Bogstaveligt talt. Jeg er ikke tyndhudet i overført betydning. Det er derfor, jeg skriver meget direkte om det her nu. Det er nemlig ikke så ofte, at man ser unge mænd med sorte rande om øjnene. Når jeg sidder i bussen på vej hen til min læreplads, hvor jeg er i praktik, så kan jeg se, at nogle af de ældre damer tænker, at jeg nok har festet hele natten. Det har jeg bare ikke. Jeg har bare tynd hud, og det er musklen, der ligger lige under den, de kan se.
Altid solbriller på
Jeg går derfor med store solbriller. Hele året rundt. Det er der mange, der griner ad. Solbriller – om vinteren? Ja, hvorfor ikke? Solen titter da frem i ny og næ. Og den er skarp. Det plejer at være mit forsvar. Sandheden er, at jeg går med solbrillerne for at skjule de sorte rande.
Men, det er bare ikke cool at gå med solbriller en november aften, hvor det er overskyet. Og koldt. Man sender ligesom et helt forkert signal. Og rent ud sagt: Så er det ikke flot at se på. Jeg er ellers en pæn fyr at kigge på, når jeg selv skal sige det. Flot krop. Muskuløs og veltrænet uden at være overtrænet. Høj og slank. Atletisk. Men randene under øjnene er ved at tage min selvtillid fra mig. Og så kommer jeg ind i en dårlig spiral, ved jeg. Altså hvis min selvtillid glipper. Du ved, det der med piger og fester. Det går ikke.
Jeg har vendt mit problem med mine forældre. De siger, at jeg er en flot fyr, og at jeg ikke skal tænke på det. Men det gør jeg. Og jeg har undersøgt meget om det. Hvorfor man får de sorte rande og hvad man kan gøre ved det.
Nu vil jeg have fillers
Og jeg har besluttet, at jeg vil have en filler hos en kosmetolog. De skriver alle sammen noget om restylane og filler. Så det må være det, jeg skal have. Det er en behandling, som ikke varer ret længe, og som virker umiddelbart. Jeg ved endnu ikke, hvad det koster, og om jeg får råd til det. Men jeg har taget en beslutning. Det skal bare ske. Jeg gider ikke længere være til grin over solbriller i november måned. Jeg gider heller ikke at være samtaleemnet i bussen hver morgen.
Af en eller anden grund er det åbenbart mere acceptabelt at have sorte rande under øjnene om eftermiddagen efter endt arbejdsdag!? På vejen hjem bliver jeg jo ikke kigget på og ’diskret’ diskuteret af de gamle damer. Jeg gad egentlig godt vide, hvorfor det er sådan?
Min beslutning er taget. Jeg har tænkt mig at finde en skønhedsklinik, hvor de kan lave en filler på mig og spørge dem om, hvor meget det kommer til at koste. Måske kan jeg overtale mine forældre til at låne mig pengene til det.
