Siden jeg var en ganske lille pige, har jeg haft en særlig passion for at samle på alt muligt. Ikke på den måde, hvor hjemmet forsvinder under bunker af ting – jeg er bestemt ikke en hoarder. Men jeg holder af at samle, finde og gemme de ting, der vækker noget i mig. I dag er det først og fremmest legetøj, der har fået den plads.
Jeg er også medlem af en forening, der samler mennesker fra hele verden med en særlig interesse for netop legetøj. Det er dejligt at vide, at man ikke er alene om at få et lille ekstra smil på læben ved synet af en fin æske, en velkendt figur eller en lille ting, der pludselig bringer gamle minder frem. Interessen kan se meget forskellig ud fra person til person, men glæden ved legetøjet er den samme.
Legetøj med minder og personlighed
For mig er legetøj en forbindelse tilbage til en vidunderlig barndom. Det kan være svært at forklare helt præcist, hvorfor nogle ting betyder mere end andre, men ofte er det følelsen, der følger med. Et stykke legetøj kan minde én om leg, fantasi, tryghed eller de små øjeblikke, hvor tiden virkede uendelig lang, og alt kunne blive til et eventyr.
Samtidig synes jeg ganske enkelt, at legetøj kan være smukt at se på. Farverne, formerne, detaljerne og udtrykkene har hver deres charme. Noget er sødt, noget er sjovt, og noget har bare den helt rigtige blanding af nostalgi og personlighed. Selv små ting kan have en overraskende stor udstråling, når de står samlet og får lov til at fortælle deres egen historie.
Nogle vil sikkert mene, at jeg er lidt skør, men jeg er nu ganske uskadelig 😉 Jeg ser ikke samlingen som noget alvorligt eller højtideligt. Den skal først og fremmest være hyggelig. Det handler ikke om at have mest muligt eller om at finde noget, som andre nødvendigvis synes er værdifuldt. Det vigtigste er, at jeg selv bliver glad, når jeg ser på det.
Der er også noget særligt tilfredsstillende ved at finde lige præcis den ting, man har ledt efter. Nogle gange ved man på forhånd, hvad man håber at finde, mens man andre gange falder over noget helt uventet. Begge dele kan være en del af fornøjelsen. Det er ofte de små overraskelser, der gør samlerinteressen ved med at være spændende.
Jagten er en del af fornøjelsen
Det er selvfølgelig lidt dyrt at købe legetøj i tide og utide, men heldigvis kan jeg bruge nettet til det. Her kan man kigge sig omkring i sit eget tempo, sammenligne forskellige ting og lade sig inspirere uden at skulle forlade sofaen. Det gør det nemt at gå på opdagelse, også selv om man bare har lyst til at se, hvad der findes derude.
Jeg glædes meget ved at sidde og kigge på legetøj online, og det er jo en stort set gratis fornøjelse. Stort set, fordi jeg af og til falder i og køber noget alligevel. Men det gør så heller ikke så meget, vel? En samling må gerne udvikle sig, og en lille ny tilføjelse kan jo være med til at gøre den endnu mere personlig.
Det er faktisk ikke altid selve købet, der er det bedste. Nogle gange er det lige så hyggeligt at browse, læse beskrivelser, kigge på billeder og genkende ting, man måske havde glemt fandtes. Man kan hurtigt få tiden til at gå med at se på alle de forskellige slags legetøj og forestille sig, hvor de ville passe ind hjemme hos én selv.
Jeg kan også godt lide, at interessen for legetøj giver plads til både nostalgi og nysgerrighed. Der er de ting, som føles velkendte fra barndommen, men der er også altid noget nyt at få øje på. Det gør, at samlingen aldrig behøver at føles færdig på en kedelig måde. Der vil næsten altid være noget, man kan drømme lidt om, holde øje med eller bare nyde at kigge på.
En hobby, der gerne må være lidt fjollet
For mig er det vigtigt, at en hobby også må være let og munter. Ikke alt behøver at have et praktisk formål. Nogle ting må gerne bare være fine, sjove eller minde os om noget rart. Legetøj kan netop det: Det kan bringe lidt legende energi ind i hverdagen og minde os om, at det ikke er forbudt at blive begejstret over små ting.
En samling behøver heller ikke ligne andres. Det er netop det personlige, der gør den interessant. Hvert stykke legetøj er valgt, fordi det på en eller anden måde taler til mig. Måske er det farven, måske er det udtrykket, eller måske er det bare den umiddelbare følelse af: Den dér er altså skøn.
Og helt ærligt: Hvem kan stå for sådan noget her?
