En pleonasme er den lidt finere betegnelse for det, vi i Danmark også kalder dobbeltkonfekt. Det dækker over formuleringer, hvor et ord eller en oplysning gentager noget, der allerede ligger i et andet ord. Man får altså sagt det samme to gange – ofte uden at lægge mærke til det.
Faktisk er vi alle meget tilbøjelige til at bruge pleonasmer i både tale- og skriftsprog. Det sker især, når vi gerne vil understrege en tilstand, en kvalitet eller en pointe. Sætningen Jeg var meget træt og udkørt er et eksempel på en formulering, man ofte både ser og hører. Ordene tilfører samme grundidé, og netop derfor kan de opleves som dobbeltkonfekt.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at formuleringen er dårlig. I daglig tale kan gentagelsen gøre sproget mere levende, mere eftertrykkeligt eller mere mundret. Vi taler ikke altid for at være logisk knivskarpe; nogle gange taler vi for at skabe en bestemt tone, rytme eller følelse. Hvis man er helt fuldstændig udmattet, er pointen måske netop, at man ikke bare er en smule træt.
I mere stramt redigerede tekster kan det derimod være en god idé at kigge efter dobbeltkonfekt. Overflødige ord kan gøre en sætning tungere, end den behøver at være. Når man fjerner gentagelserne, bliver budskabet ofte klarere og mere præcist. Det gælder især i faglige tekster, nyheder, ansøgninger og anden kommunikation, hvor læseren gerne skal kunne afkode pointen hurtigt.
Hvad er dobbeltkonfekt?
Dobbeltkonfekt opstår, når to ord i praksis fortæller den samme ting. Det kan være tillægsord, der overlapper hinanden, eller en beskrivelse, som allerede er indeholdt i det ord, den knytter sig til. Man kan for eksempel støde på vendinger som personlig mening, gratis gave eller forhåndsreservere. En mening er personlig, en gave er gratis, og en reservation foretages på forhånd.
Nogle pleonasmer er meget tydelige, mens andre afhænger af sammenhængen. Sproget er ikke en matematisk formel, og ordene kan have nuancer, som gør, at en gentagelse alligevel tjener et formål. Derfor er det ikke altid nok bare at strege et ord ud. Man bør i stedet spørge sig selv, om de to ord hver især bidrager med noget, læseren faktisk har brug for.
En formulering som helt alene kan eksempelvis virke overflødig, men helt forstærker oplevelsen af ensomhed. På samme måde kan ny begyndelse være en bevidst formulering, hvis man vil fremhæve, at noget starter igen eller på en ny måde. Dobbeltkonfekt er altså ikke kun en fejltype; det kan også være et sprogligt virkemiddel.
Et par eksempler på dobbeltkonfekt
- En høj og lang blondine
- En dum SF’er
- En enestående fantastisk film
- En velsmagende pølse der smager godt
Og så fremdeles. Det giver meget god mening, ikke? Eksemplerne viser også, hvorfor dobbeltkonfekt kan være morsomt. Når betydningen skubbes for langt, bliver gentagelsen tydelig, og man hører straks, at sproget har fået lidt ekstra fyld på.
Det er dog værd at skelne mellem bevidst overdrivelse og ubevidst gentagelse. I en humoristisk tekst eller i en samtale kan overdrivelsen være hele pointen. I en kort, præcis besked kan den samme formulering være unødvendig. Hvis man skriver en velsmagende pølse, der smager godt, kan man ofte nøjes med enten en velsmagende pølse eller en pølse, der smager godt.
Sådan opdager du pleonasmer i din egen tekst
En enkel metode er at læse sætningen langsomt og tage ét beskrivende ord ad gangen. Hvis du fjerner et ord, ændrer det så meningen? Hvis svaret er nej, kan der være tale om dobbeltkonfekt. Det kan også hjælpe at omskrive sætningen til en kortere version. Ofte bliver det hurtigt klart, hvilke ord der bærer indholdet, og hvilke der blot gentager det.
Man skal samtidig passe på ikke at gøre sproget så stramt, at det mister personlighed. Et levende sprog må gerne have gentagelser, når de understøtter tonen. Det afgørende er, om formuleringen virker bevidst og naturlig i den konkrete sammenhæng. Den bedste tekst er ikke altid den korteste, men den tekst, hvor hvert ord har en funktion.
Her er, hvad Wikipedia siger om den sag: En pleonasme (af græsk pleonasmos, “overflod”) er en ordforbindelse, hvoraf et eller flere ord er logisk overflødige. En pleonasme kaldes også et dobbeltkonfekt. Se her.
