Glemt bryllupsdag

Har du helt glemt, hvad det er for en dag i dag, spurgte min kone, da hun vækkede mig temmelig tidligt på morgenen. Jeg blev lidt hed om ørerne, for hvad havde jeg nu glemt? Så var jeg blevet så vågen, at jeg kunne høre musik udenfor vores hus – rigtig “messingsuppe”, som det hører sig til, når der skal synges morgensang til sølvbryllup.

Jeg var ikke længere bare hed om ørerne, jeg var direkte skrækslagen. Havde jeg glemt vores sølvbryllupsdag, mens tilsyneladende alle andre havde husket den. Lidt efter var jeg helt vågen og klar over, at vi selvfølgelig ikke havde sølvbryllup – det var jo sidste år.

Det var derimod vores naboer, der blev vækket med sølvbryllups musik. Vi var faktisk selv med til at lave æresport i aftes, og det var i øvrigt mig, der havde bestilt et band til denne morgenmusik.

Men når man endnu ikke er rigtigt vågen, husker man det jo ikke, så jeg var altså tæt på et virkeligt skrækscenarium.

Da vi om aftenen var med til sølvbryllupsfesten, morede min kone sig meget med at fortælle om det chok, hun havde givet mig om morgenen. Hendes lille historie løb bordet rundt, mens et lille band spillede sagte dinnermusik under middagen. Lidt lige som musik til et bryllup faktisk.

Senere på aftenen skulle der danses og festes i det hele taget, og bandet spillede forrygende festmusik – se mere her –  og diverterede ind imellem med et par numre, for en af dem spillede fejende flot på spansk guitar. Det blev en god fest med dejlig sølvbryllupsmusik hele aftenen.