Varmepumpe og håndværkerfradrag

Jeg læste for nogle uger siden, at man kan bruge håndværkerfradraget til at finansiere installeringen af en varmepumpe. Det har jeg længe gerne villet gøre, og med muligheden for at få fradrag, så vil jeg benytte mig af det.
Vores oliefyr sluger olie, så vi næsten ikke kan følge med. Varmeregningen er meget høj i vintermånederne. Men det er dyrt at være fattig, som de siger. Vi har simpelthen ikke haft overskud til at investere i en varmepumpe.
Men efter at min kone fik nyt job for 3 måneder siden, er økonomien noget bedre.

Nu har vi råd

Vi kan se, at vi vil kunne få råd til at lave nogle forbedringer i vores hus. En varmepumpe står højt på listen over ting, vi gerne vil gøre og ændre.
Det behøver ikke at være den dyreste model, man kan finde. En billig varmepumpe, som kan holde i 15 – 20 år vil være fin til os.

Billig VVS

Og ved at handle med firmaer med billig VVS kan det nok lade sig gøre.
Og hvis jeg regner besparelsen på varmeregningen ind i budgettet for en varmepumpe, så ser det ud, som om at varmepumpeudgifterne er tjent ind igen om ca. 6 år. De siger nemlig, at en varmepumpe kan give en besparelse på hen mod 70%.

Det er et gevaldigt beløb i vores husholdning.
Samtidigt med at jeg læste om håndværkerfradraget, læste jeg også, at en varmepumpe er god for miljøet. Den producerer mere energi, end den bruger. Og ikke kun det. Den kan også køle rum ned, hvis det er rigtigt varmt udenfor. Det kan være en fordel. Sidste sommer, hvor her var så varmt i mange uger, var jo en lidelse at komme igennem. At den også kan trække fugt ud, er kun en ekstra bonus, synes jeg.

Lige nu er jeg så i gang med at lave min egen markedsundersøgelse over varmepumper. Jeg var faktisk ikke bevidst om, at de findes i tre forskellige udgaver så at sige. Det har noget med, hvordan de trækker og sender energien eller varmen: Fra luften til luften, fra jorden til luften, eller fra luften til vandet. Det er endnu ikke helt klart for mig, hvad, og hvordan det fungerer, men det skal jeg nok finde ud af. Og så er der noget med støjniveauet, som den del, der skal stå udenfor, jeg også lige skal finde ud af. Vi vil nødig genere vores naboer med en støjende varmepumpe.

Vi har hørt om den del sager, hvor folk er blevet uvenner, fordi støjen fra pumpen er kraftig. Det er muligt at få, en skal til den del, der står udendørs. Den kan virke lyddæmpende – og så skjuler den også den del. De er heller ikke pæne at se på, så det vil sikkert være fornuftigt også at kigge på sådan en.
I næste uge har jeg møde med en installatør. Han skal komme og se på vores hus og give os noget vejledning, før vi kaster os ud i investeringen. Det kan nemt løbe op, så jeg vil gerne have, at det bliver gjort rigtigt fra begyndelsen af. Og så bliver det en lettelse at komme af med oliefyret.