Nogle gange kan en helt almindelig snak i opgangen ende i den rene forvirring, særligt når alle har forskellige grænser for, hvad der tæller som hyggelig musik, og hvad der opleves som støj. I dag har vi haft et ophedet møde om naboens søn, der spiller bas guitar. Sådan en larmer jo en del, og resonansen er ganske overvældende for os andre, der bor i lejlighederne omkring. Det er ikke kun selve tonerne, man lægger mærke til. Det er især de dybe vibrationer, der synes at finde vej gennem vægge, gulve og loft, selv når dørene er lukkede.
Han øver sig næsten døgnet rundt, og det tærer altså på nattesøvnen! Man kan godt forstå, at han gerne vil blive bedre til sit instrument, og det er da også fint, at unge mennesker interesserer sig for musik. Men når de samme dybe toner bliver gentaget længe ad gangen, kan det være svært at slappe helt af. En basguitar har sin egen måde at fylde et rum på, og i en ejendom med mange lejligheder kan det føles, som om musikken ikke kun bliver spillet i én bolig, men i hele opgangen.
Det var netop dét, diskussionen kom til at handle om. Nogle mener, at man må acceptere en vis mængde lyd, når man bor tæt på andre mennesker. Andre synes, at der bør være plads til ro, især sidst på dagen og om natten. Begge synspunkter er sådan set forståelige. Man kan jo ikke forvente total stilhed i et kvarter med familier, gæster, fjernsyn, børn og hverdagsliv. Omvendt er det heller ikke rart at gå i seng med en tung basrytme som fast følgesvend.
Når musik bliver til vibrationer
Det særlige ved bas er, at den ikke altid opleves som almindelig musik. Nogle gange hører man næsten ikke melodien, men mærker i stedet en dunkende fornemmelse i møblerne eller i gulvet. Det gør det vanskeligt bare at sætte sig med en bog, føre en samtale eller nyde en stille stund. Selv hvis man egentlig godt kan lide musik, er det ikke sikkert, at man har lyst til at høre den samme øvelse igen og igen gennem væggen.
Der er også forskel på, om musikken kommer som en kort afbrydelse i løbet af dagen, eller om den fortsætter i timevis. En enkelt sang eller lidt øvning kan de fleste nok leve med. Når der derimod bliver spillet længe, og når det sker på tidspunkter, hvor mange forsøger at hvile, bliver det hurtigt et samtaleemne blandt naboerne. Så er det ikke længere kun et spørgsmål om musiksmag, men også om hensyn.
Ved mødet blev der naturligvis talt om, hvordan man kan sige den slags uden at gøre situationen mere besværlig, end den behøver at være. Det er jo trods alt naboer, man møder på trappen, ved postkasserne og på vej ud ad døren. Ingen ønsker nødvendigvis en dårlig stemning, men det hjælper heller ikke at lade irritationen vokse i stilhed. Måske er det bedre at tale roligt om, hvornår øvningen fylder mest, og om der findes tidspunkter, der passer bedre for alle.
De gamle naboer spillede også musik
De gamle naboer var meget mere stille af sig. Godt nok spillede manden også musik, men det var primært den slags rolige guitarspil, der ofte høres som baggrund til dinnermusik ved selskabelige sammenkomster. Den slags var lettere at leve med, fordi det ikke på samme måde satte hele lejligheden i bevægelse. Man kunne høre, at der blev spillet, men det føltes sjældent som noget, der krævede ens fulde opmærksomhed.
Det betyder ikke, at den ene form for musik nødvendigvis er finere end den anden. Basguitaren kan sikkert være både spændende og vigtig i den rigtige sammenhæng, ligesom en stille guitar kan være hyggelig på en helt anden måde. Forskellen mærkes bare tydeligt, når instrumenterne bliver spillet på hver sin side af en lejlighedsvæg. Det, der passer godt til et øvelokale eller et musikrum, passer ikke altid lige godt til et hjem, hvor andre forsøger at sove.
Faktisk kan de fleste jo lide musik i en eller anden form. Det kan være julefrokostmusik, gamle sange, noget man hører i bilen, eller måske bare en herlig omgang morgensang til et sølvbryllup 🙂 Musik kan samle mennesker og skabe stemning, og den kan gøre både en festlig dag og en almindelig hverdag lidt rarere. Men der er stor forskel på selv at vælge musikken til og på at få den leveret gennem loftet.
Plads til både øvelse og ro
Den slags skønne og stille morgenmusik kan vi godt lide i vores pæne kvarter. Den kommer ofte som en lille venlig hilsen, som man kan smile af, uden at den tager magten over resten af dagen. Måske er det netop derfor, kontrasten til den tunge bas føles så stor. Hvor den stille guitar kan blive en del af baggrunden, træder bassen ofte helt frem i forgrunden, uanset om man har bedt om det eller ej.
Forhåbentlig kan vi finde en løsning, hvor naboens søn stadig får mulighed for at øve sig, og resten af ejendommen også får de stille timer, der er brug for. Det behøver ikke være et valg mellem musik eller fred. Lidt omtanke, en venlig samtale og respekt for, at vi bor tæt, kan måske gøre en stor forskel. Indtil da må vi nok vænne os til, at bas nogle gange er mere end bare bas.
