Vores søn Bo på 14 år var så uheldig at brække begge lårben, da han og hans kammerat legede vovehals på kælkebakken og skulle vise sig frem for de andre drenge. Hvordan man overhovedet kan brække begge ben på én gang, er stadig en gåde for os, men uheldet betød, at Bo endte med at ligge indlagt på hospitalet i otte lange uger. Da han endelig blev udskrevet, ventede der ham en langvarig og krævende genoptræning, som skulle vise sig at blive en prøvelse for hele familien.
En hård tid på hospitalet
Bo har altid været en fysisk aktiv dreng, der trivedes bedst, når han var i bevægelse, så de otte uger på hospitalet var ekstremt hårde for ham. Han kedede sig gevaldigt, havde svært ved at finde motivationen til at spise ordentligt, og selv om han fik et kosttilskud for at holde kroppen i gang, kunne vi se, at han tabte sig måned for måned. Det var tydeligt, at den passive tilværelse på en hospitalsstue tærede hårdt på både krop og humør hos en dreng, der normalt var vant til at bruge sin krop aktivt hver eneste dag.
Bekymring ved udskrivelsen
Da Bo endelig blev udskrevet og skulle i gang med den ambulante genoptræning, var vi som forældre naturligt nok bekymrede for, hvordan det skulle gå. Han var stadig meget træt, havde stort set ingen appetit, og vi mærkede, hvordan han lidt efter lidt trak sig mere og mere ind i sig selv. Det var en svær periode, hvor vi følte, at vi manglede redskaber til at støtte ham ordentligt igennem processen, og vi begyndte derfor at søge information om protein og kosttilskud, der kunne hjælpe ham med at genopbygge den muskelmasse, han havde mistet under indlæggelsen.
Vejen tilbage via rigtig ernæring
Heldigvis stødte vi på en netbutik ved navn Gymnordic, som kunne anbefale et muskelopbyggende produkt specifikt tænkt til mennesker, der på grund af sygdom eller lange indlæggelser har mistet en betydelig del af deres muskelmasse. Det gjorde en stor forskel for os som forældre at få vejledning fra nogen, der forstod, hvad der reelt var brug for i Bos situation, fremfor blot at skulle gætte os frem på egen hånd.
Det viste sig heldigvis at være forholdsvis nemt at overtale Bo til at indtage tilskuddet regelmæssigt, formentlig fordi han selv kunne mærke, at han manglede overskud. Efter blot et par uger begyndte vi at se en tydelig forbedring i hans humør, og i løbet af omkring en måned kunne vi konstatere, at hans muskler igen begyndte at udvikle sig. Det gav ham en fornyet tro på, at han rent faktisk var på vej i den rigtige retning, hvilket i sig selv virkede som en stor motivationsfaktor for ham.
Genoptræningen tog fart
Med bedre ernæring og et stigende overskud begyndte selve genoptræningen også at skride hurtigere frem, end vi havde turdet håbe på. Bo fik mere energi til fysioterapien, kunne holde koncentrationen længere ad gangen, og han begyndte selv at tage initiativ til de øvelser, han skulle lave derhjemme. Som Bo selv plejede at joke med, når vi mindede ham om at drikke sit tilskud, var det altid godt med lidt “EPO” – en kommentar, der viste, at humoren og gåpåmodet så småt var ved at vende tilbage hos ham.
Fra kælkebakke til bodybuilding
Heldigvis er Bo i dag fuldstændig sig selv igen, både psykisk og fysisk. I stedet for at forsøge at imponere kammeraterne med vovede stunts på kælkebakken, har han nu i stedet kastet sin interesse på bodybuilding og styrketræning. Det er tydeligt, at oplevelsen med bruddet og den lange genoptræningsperiode har givet ham en helt anden respekt for, hvad kroppen kan klare, og hvor vigtigt det er at passe godt på den – både gennem træning og gennem den rette ernæring.
For os som forældre har hele forløbet været en øjenåbner i forhold til, hvor stor betydning kost og kosttilskud kan have for et ungt menneskes fysiske og mentale restitution efter en alvorlig skade. Vi er dybt taknemmelige for den vejledning, vi fik undervejs, og vi kan kun opfordre andre forældre i en lignende situation til at søge kvalificeret rådgivning tidligt i forløbet, frem for at famle sig frem på egen hånd, som vi selv gjorde i begyndelsen.
