Børn og online medier

Børn af i dag bruger onlinemedier mere end nogensinde. Hele 80 % af teenagere bruger en eller anden form for sociale medier, og de deler mere information om dem selv, end de har gjort tidligere.

 

At vokse op med at være online har sine fordele, men det har også nogle ulemper, blandt andet mobning, at dele for meget information, pres etc., og det kan give nogle alvorlige problemer.

 

For mange forældre kan det være en udfordring at navigere deres barns brug af sociale medier. Gør forældrene det rigtigt, kan de være positive forbilleder for deres børn og lære dem, hvordan man bruger sociale medier ansvarsfuldt og respektfuldt.

 

Der har netop være et eksempel på, hvor galt det kan gå, når det er allerværst. I USA har en 15-årig dreng begået selvmord på grund af noget kaldet ”Blue Whale Challenge”. Det er en lang række af mere og mere skræmmende udfordringer, som ender med, at personen skal begå selvmord online. Personerne bag truer med at gå efter deres familie, hvis de ikke deltager.

 

Hvad kan du så gøre som forældre, for at det ikke går galt? Først og fremmest bør du sætte dig ind i de sociale medier, dine børn bruger. Måske endda selv oprette dig, så du bedre kan forstå medierne. Det er vigtigt at forstå forskellen på for eksempel Facebook og Snapchat, da de hver især har forskellige risici.

 

Sæt en aldersgrænse for, hvilke medier dine børn kan bruge, og fortæl dine børn om det, og forklar dem hvorfor.

 

Hav computeren i et fællesrum og ikke på deres værelse, så kan du bedre holde øje med, hvilke medier de bruger. Tjek også deres indstillinger på deres mobiltelefon, så du kan sikre dig, at deres profil er så sikker, som den kan være.

I tilfælde af mobning i forbindelse med sociale medier kan det være en god ide med psykologhjælp.