Vores datter, Henriette, der nu snart er 17 år gammel, står lige på tærsklen til at afslutte et år på efterskole. I de første måneder af hendes ophold på efterskolen, kom hun hjem på besøg så godt som hver eneste weekend, men det har i nogen grad ændret sig siden.
Sagen er, at Henriette har fundet sig en kæreste på efterskolen, og de har nu holdt sammen i mere end et halvt år. Deres forhold er så fasttømret nu, at Henriette ofte tager med kæresten hjem på weekend, fordi han hjem er noget tættere på efterskolen, end hvor vi bor. Hendes kæreste har dog også været på weekendbesøg hos os nogle gange.
Det har vi som forældre det helt fint med, for Mads, som Henriettes kæreste hedder, er en ung mand med ben i næsen, og vi kan faktisk godt lide at være sammen med ham.
Da Henriette i sin tid skulle vælge en efterskole, gik hun målrettet efter en skole, der satser på musik, for hun har altid været meget glad for musik – både at lytte til den og selv at dyrke musik. Hun har gennem en stor del af sin barndom øvet sig på det gamle og billige el-piano, vi har stående i vores stue. En overgang gik hun også til klaverundervisning, men hun fandt ret hurtigt ud af, at hun egentlig hellere bare ville øve sig derhjemme, med den korte periode med undervisning gjorde hende nu alligevel bedre til at spille efter noder.
På efterskolen fik hun mulighed for at stifte bekendtskab med en række andre musikinstrumenter, og vi har kunnet mærke, at hun har fået meget ud af det. Hun har blandt andet været omkring forskellige blæseinstrumenter, men hun har nu fundet ud af, at det i hvert fald hverken skal være trompet, saxofon eller for den sags skyld andre blæseinstrumenter, hun vil dyrke i fremtiden.
Derimod er hun blev temmelig interesseret i at spille på trommer, hvilket vist er en smule usædvanligt for at pige, selv om hun selvfølgelig ikke er den eneste kvindelige trommeslager i denne verden.
Jeg husker tydeligt en fredag aften for godt en måned siden, da hendes efterskole havde inviteret til en musikaften, hvor eleverne kunne præsentere deres færdigheder for forældrene. Det var en meget positiv oplevelse, for eleverne i de forskellige bands, der optrådte på scenen i efterskolens store sal, var overraskende dygtige, så det faktisk lød helt professionelt.
Også Henriettes præstation på trommerne i et rockband var jeg glædeligt overrasket over. Ganske vist er rockmusik nok ikke lige min spidskompetence, men det var helt tydeligt for både min kone og mig, at Henriette var blevet særdeles dygtig ved trommerne. Jeg tænkte med en vis frygt, at hun måske ville ønske sig et trommesæt til at have herhjemme, når hun er færdige med efterskolen.
Hendes kæreste, Mads, spillede i øvrigt på elektrisk guitar i det samme band, og senere på aftenen afslørede de to unge, at det rent faktisk var deres deltagelse i det samme band, der havde ført til, at de blev kærester.
