Julegaverne er ikke aflyst

Finanskrisen kradser, og det gør den også i tiden op til jul. Der er i hvert fald ikke grund til at være misundelig på de forretninger, der som en stor del af deres omsætning skal satse på julehandelen, som for visse forretningers vedkommende udgør en væsentlig procentdel af den årlige omsætning.

Men krise eller ej – folk giver fortsat hinanden julegaver. Forskellen er vel først og fremmest, at julegaverne i kriseår bliver af lidt mindre værdi end i år med god vækst i økonomien.

På den anden side kan der også sagtens ske det, at man giver hinanden julegaver af samme værdi som tidligere, men i krisetider er de bare mere fornuftsbetonede. Så kan familiens julegaveideer måske mere gå i retning af så kedelige dagligdags ting som en ny støvsuger, hvis man lige står og mangler sådan en. Eller der kan være tale om hårde hvidevarer, som selvfølgelig heller ikke er det mest spændende, men derimod en oplagt nødvendighed i dagligdagen.

Køkkengrej er traditionelt blandt de foretrukne emner til julegaven. Hjemme hos os har vi nu valgt at lade krise være krise og i stedet satse på nogle julegaver af høj kvalitet, som modtagerne kan have glæde af i mange år fremover.

Derfor vil nogle af vores voksne børn i år få et af deres store ønsker opfyldt. De har nemlig kastet deres kærlighed på de meget trendy køkkenmaskiner fra KitchenAid, som dels har et specielt og eftertragtet design, dels har en høj kvalitet, så de kan holde i mange år.