Det er sådan, at jeg og min mor har det samme gen: Vi elsker at have godt køkkenudstyr. Jeg har helt sikkert arvet min mors kærlighed til tunge støbejernsgryder og andet godt grej. Men i går, da jeg faktisk ville købe et elektronisk termometer med infrarød laserliner for at kunne måle, om min pizzaplade er tilstrækkelig varm, inden jeg sætter pizzaen ind på den, sagde min mand stop! Han syntes, at jeg var gået over grænsen.
Det gode værktøj
Nu er det ikke, fordi det specielle termometer er særligt dyrt. Jeg tror mere, det er noget med, at han synes, at når vi er i byen for at købe ind – og, herunder værktøj fra Dorch og Danola, til ham, så er det hans privilegie at vide, hvad han vil have. Den med termometeret havde han ikke lige set komme.
Jeg blev da sur på ham. Ja, jeg gjorde. Det kan da ikke være meningen, at jeg skal stå og ælte pizzadej, lade den hæve i dagevis, skære fyld og mozzarella til, for, bare at den bliver dårligt bagt, fordi pizzastenen eller -pladen, jeg bruger, ikke er ordentligt varm. Eller kan det? Jeg har jo ikke en have – ikke engang en balkon, som jeg kan stille en rigtig pizzaovn på, så når der er pizza på madplanen, så skal den altså bages i en almindelig konventionel ovn.
Og de kan sjældent nå op på de der 320 graders varme, som der skal til, for at bunden bliver lækkert sprød.
I byggemarkedet
Jeg blev faktisk så sur på min mand, at jeg vendte mig om, og gik ned i byggemarkedets café og satte mig til at vente på ham. Så kan han få lov til selv at vælge mellem de vådslibere, han har haft i kikkerten hos https://www.dorchdanola.dk/produkter/el-vaerktoj/vadslibere.html. Jeg var ligeglad. Jeg var sur.
Jeg gik hen og fik mig en kop kaffe. En cappuccino. Mærkeligt nok, så laver de en af byens bedste cappuccinoer i byggemarkedets café. Jeg satte mig ved et bord i solen og begyndte at lege med min mobil. Hvad skulle jeg ellers lave? Gik ind på Facebook for at se, hvad mine venner derinde laver.Læste også denne artikel: https://www.nyt-tv-signal.dk/billigere-vaerktoej
En er i gang med at holde børnefødselsdag. En anden skriver en vred bemærkning til den nuværende regering. Der er ikke nogen overraskelser. En tredje deler et eller andet firmas annonce om, at man kan vinde en gaveæske til en værdi af 500 kr. Slet ikke nyt fra den side.
Fandt du den?
Der går 3 kvarter, og så står min mand foran mig. Han har en stor bærepose med sig. ”Nå, fandt du den vådsliber?”
Han sætter sig og rækker ned i posen. Smider en papæske foran mig og siger, at den er til mig. I æsken ligger det termometer, som jeg gerne vil have til at måle min pizzastens temperatur med.
”Jeg forstår dig godt. Jeg synes bare, det kom lidt pludseligt. Giver du en tår af din cappuccino?”
Ok. Vi er gode venner igen. Heldigvis. Han viser mig sin nye vådsliber. ”Den er også super til køkkenknive”, siger han. Ok. Jeg har modtaget beskeden. Han er sulten. Og jeg skal hjem og lave pizza.
