Her, efter at Corona-krisen har ændret vores liv totalt, har vi fået rigtigt travlt i sommermånederne. Det er, som om alle har besluttet sig for at få ordnet de projekter i deres huse og lejligheder, som de faktisk har gået og udskudt i flere år. Beslutningen har de taget, fordi de ikke vil ud og rejse, og fordi de har fået nogle ekstra feriepenge. Så der er tid og økonomi til at få tingene gjort. Klart nok. Og godt for forretningen.
Brug for stillads
Forleden blev jeg ringet op af en kvinde. Jeg kunne hurtigt forstå, at hun ikke har nogen som helst anelse om, hvordan man renser tagrender. Men hun henvendte sig på så sød en måde, at jeg bare måtte hjælpe hende.
Da jeg svarede på hendes opkald, spurgte hun mig, om det var stilladsservice, hun havde ringet til. Jeg fortalte hende, at ja, hun havde ramt rigtigt. Så sagde hun: ”Vil de være sød og komme og sætte et stillads op hos mig, så jeg kan få renset mine tagrender? Det er ikke blevet gjort i mange år, og jeg er træt af de pytter, der altid former sig ved min hoveddør.”
Rense tagrender med stillads?
Jeg var godt nok ved at ramle ned fra stolen af grin: Et stillads for at få renset tagrender. Kan en almindelig stige ikke være bedre. Den er jo meget mere mobil, end stilladser er. Malearbejde ja – men rense tagrender? Jeg holdt naturligvis min latter tilbage og sagde til hende, at et stillads ikke er egnet, hvis man skal have renset tagrenderne hele vejen rundt om huset. Der blev helt stille i hendes ende af telefonforbindelsen. ”Kan De høre mig?” Spurgte jeg. ”Ja, det kan jeg, men hvad skal jeg så gøre? Jeg kan jo ikke nå derop bare ved at stå på en havestol!”
Jeg spurgte hende, om hun har en stige – eller om hun har en nabo, der har en stige, som hun må låne. Hun svarede, at hun ikke har en stige. Og hun vil ikke spørge sin nabo. De er uvenner.
Ny drejning på samtalen
Nå, da. Samtalen fik en anden drejning. Jeg forsøgte at spørge hende, om hun mon kunne køre ned til det nærmeste byggemarked og købe en stige. Helst, en, der står sikkert, så hun ikke vælter. Hun svarede, at hun godt nok har kørekort, men ikke ved, hvor det nærmeste byggemarked ligger.
Jeg bad hende om hendes adresse og fortalte hende, at jeg ville slå det op og give hende en adresse på et byggemarked i hendes område.
Hun fortalte, hvor hun bor, og jeg slog det op på nettet. Gav hende en adresse og sagde til hende, at det er det nærmeste byggemarked. Hun takkede mig og sagde, at det er rart at høre, at unge mennesker er hjælpsomme. Hun spurgte mig også om hvornår på dagen det vil være bedst at køre hen til byggemarkedet. Jeg fortalte hende, at byggemarkedet har åbent fra kl. 10 til kl. 20 på hverdage, og at når som helst inden for det tidsrum er velegnet. Hun takkede og ringede af. Og jeg sad der med en flad fornemmelse. Samtalen handlede jo ikke om stilladser, men om at få dækket et behov for kontakt. Ensomhed er frygtelig.
