Hvad drikker man på ferie i Grækenland?

Alle kender svaret: I Grækenland drikker man Ouzo! Og måske en Metaxa til kaffen! Men sådan er det faktisk ikke helt. Forbered dig på at blive meget klogere på drikkeriet end alle de andre der hvert år rejser og  afbudsrejser til de græske øer.

Vidste du fx at grækerne ikke drikker Ouzo som drinks? Det er en turisthistorie, som ikke holder vand. Ouzo drikkes til maden. Hvis man om aftenen skal have sig en drink er det typisk en whisky grækerne vælger eller en vodka lemon eller hvad som helst normalt brugt i resten af verden som drinks.

Nej, Ouzo (baseret på sukker) og Chiporou (baseret på druer som du måske kender det fra Grappa i Italien) er begge drikke som hører måltidet til. Prøv næste gang du bestiller et måltid på en fiskerestaurant at kun drikke Ouzo med is til. Ikke noget vin eller øl. Du vil elske det!

En anden mulighed er at drikke retsina til maden. Det er bedst at gøre til kød, så prøv den harske hvidvin når du er kørt op i en bjerglandsby, hvor chancerne for at finde rigtigt gode kød-tavernaer er størst.

Og husk til sidst at grækere ikke bliver på tavernaen for at drikke kaffe. Hver ting sit sted. Så når maden er indtaget går man på byens bedste cafe med udsigt og tager sig en perfekt kaffe der. Og kaffen er uden Metaxa til. Samme regel gælder nemlig for drinks. Når kaffen er indtaget kan du søge mod byens bedste bar for det er der du skal nyde din(e) drinks.

Rigtig god fornøjelse!