Efter bare få dages kursus føler jeg mig nu rigtig godt klædt på til mit nye job i en større forsikringskoncern. Jeg er uddannet assurandør, så på det faglige plan har jeg ikke selv tvivlet på mine kvalifikationer, men hidtil har jeg udelukkende arbejdet med at sælge forsikringer til private, men i mit nye job handler det om at sælge langt større forsikringer til erhvervslivet.
Den præsentationsteknik, jeg hidtil har anvendt i mit salgsarbejde overfor private, er næppe den helt perfekte, når man skal prøve at overbevise erhvervsledere om vore forsikringers fortræffeligheder, men det erkendte min nye arbejdsgiver også lige fra starten, så jeg fik et intensivt kursus på tre dage hos et firma, der er specialister i den slags.
Her fik jeg også nogle specielle fif om præsentationsteknik på engelsk, for jeg er ansat til blandt andet at betjene vores største kunder, og en hel del af dem er dele af store, internationale koncerner, og de har ofte engelsktalende ledere. Det var en værdifuld del af kurset, for jeg opdagede, at der faktisk er nogle engelske ord, man helt bør undgå, fordi de sender et forkert signal.
Når der skal sælges forsikringer til store erhvervsvirksomheder, kan man selvfølgelig ikke bare slå op i en prisliste og se, hvad præmierne skal være. Virksomhederne forventer naturligvis klækkelige mængderabatter, fordi der er tale om meget store summer i det hele taget. Min forhåndsviden om forhandlingsteknik blev derfor også pudset op på kurset, men her var jeg i øvrigt nogenlunde godt med i forvejen.
Netop forhandlingsteknik er en af de ting, jeg fik lært, da jeg for et par år siden arbejdede i firmaet Concept Interest, hvor jeg havde en meget dygtig læremester i faget.
