Det var under alle omstændigheder en meget velsmagende ost, bemærkede en af mine venner, da vi forlod det avancerede ostemejeri efter et virksomhedsbesøg med rundvisning. Det var jeg enig med ham i, men jeg var ikke enig i mejeriets måde at markedsføre sine produkter på, for mejeriet slår meget på oste, der er fremstillet efter generationers traditioner.
Men virkeligheden var helt tydeligt en anden, for besøget på mejeriet var en rundvisning i avanceret teknologi, der i alle ledder og kanter var computerstyret, og det kan jeg ikke helt få til at rime med gamle traditioner.
Vi fik under rundvisningen forklaringer på den minutiøse styring af alle processer i osteproduktionen. Råmælken pumpes ind i det avancerede system, og et flowmeter sikrer, at mælken løber gennem systemet med den rigtige hastighed. Et differens tryk i systemet styres af et manometer, og i de store tanke er der konstant niveaumåling, så tankene hver især hele tiden indeholder den rigtige mængde mælk.
Vi fik også forklaret, at det er vigtigt hele tiden at overvåge mælkens temperatur, så mange steder i systemet er der indskudt en temperaturføler, som mejeristen kaldte en Pt 100. Lige så vigtigt er det, at mælken har den rigtige viskositet og surhedsgrad, så det store system af rør og tanke er også forsynet med et Ph meter til at holde øje med surhedsgraden.
Så vi forlod mejeriet med hovedet fyldt med betegnelser som flowmåler og level sensor, og det passer ikke så godt sammen med gamle traditioner. Men skidt – osten smagte pragtfuldt.
