Verden er lille, oplever man fra tid til anden eksempler på. Sådan var det også for nogle måneder siden, da jeg ud gennem vinduet fik øje på en gammel skolekammerat, som jeg ikke har set i mere end 20 år. Han stod på den tomme byggegrund, vi har som nabo, sammen med en anden mand. Jeg ventede, til de tilsyneladende skulle til at køre igen med at give mig til kende, men så fik vi en hyggelig sludder, min gamle klassekammerat og jeg.
Han fortalte, at han havde købt den ubebyggede grund og nu skulle i gang med at bygge et hus til sig og familien med tre børn. Manden, han havde talt med lidt tidligere, var den arkitekt, som var ved at tegne det nye hus.
I går talte jeg med ham igen, for nu er byggeriet af det nye hus i fuld gang. Mens vi stod og sludrede, kom en lastbil med de vinduer, der skulle sættes i huset. Jeg bemærkede, at der var tale om moderne alu-vinduer og nævnte det for min kommende nabo.
Ja, sagde han, det er faktisk arkitektens anbefaling, for de vil stå godt til den moderne stil, som huset bygges i. Og for mig har det jo den fordel, at jeg ikke skal male vinduesrammer om nogle år, som det ellers ville være tilfældet, hvis der var tale om vinduer af træ. Med et lille suk tænkte jeg på min kones bemærkning forleden om, at næste år bliver vi nødt til at male vinduerne i vores hus.
