Det er godt nok et folkefærd for sig selv, de mennesker, der vælger at tage på et højskolekursus. Efter nogle år med et job som teknisk servicemedarbejder – kald mig bare pedel – kan jeg konstatere, at elever på en højskole i hvert fald har én bestemt ting til fælles: De elsker at diskutere, og mange af de diskussioner, jeg er vidne til, forekommer mig at være diskussion for diskussionens egen skyld.
Det er måske forståeligt nok, for det er jo i høj grad gennem diskussioner, vi udvikles som mennesker, og det er efter min opfattelse også diskussioner, der kan give os den nødvendige respekt for andre menneskers holdninger, så vi opnår den tolerante tilgang til vores medmennesker, som er så vigtig også for os selv.
Vores højskole med journalistik som et gennemgående hovedtema i undervisningen, tiltrækker helt naturligt unge mennesker med interesse for samfundsforhold, og jeg skal da lige love for, at de kan bevæge sig ud i diskussioner, hvor det kan være svært for andre end deltagerne at følge med i meningsudvekslingerne.
Som pedel kommer jeg jo meget rundt på skolen, så jeg overhører dagligt nogle af de ivrige diskussioner, som også lærerne flittigt deltager i, selv om det foregår udenfor undervisningstimerne. Jeg fryder mig over, hvor engagerede eleverne er, og jeg kan mærke, at de virkelig får noget ud af deres ophold her.
Jeg ved ikke, hvordan det er på andre højskoler, men her hos os er det altid de bedste argumenter, der løber af med sejren.
