Når man ikke selv er jurist, kan det være vanskeligt at forstå nogle af de domme, der afsiges i danske retssale. Det kom jeg igen til at tænke på i dag, da nyhederne fortalte, at Landsretten nu skal tage stilling til, om en straf på tre år og seks måneders fængsel er den rigtige til en kvinde, som har tilstået svindel for cirka 130 millioner kroner mod det firma, hvor hun var direktør.
Anklagemyndigheden har anket den dom fra byretten, fordi man mener, at økonomisk kriminalitet i den størrelsesorden bør straffes langt strengere. Anklagemyndigheden kræver således straffen skærpet til mindst seks års fængsel.
Omvendt peger kvindens forsvarsadvokat på, at dels har hun aflagt fuld tilståelse, dels har hun bistået politiet med opklaringen af forbrydelsen. På den baggrund mener forsvareren, at den oprindelige dom på tre et halvt års fængsel må være passende.
Og hvad skal vi ikke jurister så mene? Selv tænker jeg på, at man har hørt om mange domme i for eksempel grove voldtægtssager med en langt mildere straf. I nogle af den type sager – ligesom i mange voldssager – er der jo tale om, at et offers tilværelse bliver stort set ødelagt for resten af livet, fordi der er alvorlige psykiske følger af den type begivenheder.
Til sammenligning handler sager om svindel alt andet lige kun om penge, selv om jeg anerkender, at de tab, svindel påfører andre også har konsekvenser. Alt andet lige er jeg spændt på, om Landsretten vælger at følge anklagerens ønske om en skærpet dom.
