Alle kan få stress

Hun kan da umuligt være stresset, var min første tanke, da min sekretær fortalte mig, at en af pigerne i bogholderiet havde ændret adfærd på det seneste, og min sekretær mente, at hun havde symptomer på ganske alvorlig stress. Når jeg ikke mente, at den pågældende kunne blive ramt af stress, var det faktisk ikke, fordi jeg synes, hun er doven, men fordi hendes arbejde kommer i en konstant flow og aldrig i store klumper, som ellers kan påføre en medarbejder stress. Sammen med min sekretær valgte jeg at tage en samtale med pigen, som vi rent faktisk nødigt vil undvære i firmaet.

Det blev en lærerig samtale, for pigen lukkede op for posen og fortalte, at hun og hendes mand var ved at gå fra hinanden, og det var nok det, der påvirkede hendes humør så meget, at omgivelserne lagde mærke til det.

Jeg spurgte hende, om hun kunne tænke sig en måde, vi i firmaet kunne hjælpe hende på. Hendes svar var, at det ville være bedst for hende, hvis vi blot ville affinde os med hendes svingende humør og ellers lade hende være i fred.

Men det er ikke holdbart, så jeg overtalte hende til at konsultere en psykolog for at få en behandling mod stress. Det skulle selvfølgelig være på firmaets regning, for det er i vores interesse at holde hende rask og arbejdsduelig.

Efter bare to behandlinger hos psykologen kom hun og takkede mig varmt, for hun havde allerede fået det meget bedre med sig selv.