For mig var det en helt ny verden, da jeg et års tid efter min skilsmisse mødte en rigtig sød pige, som jeg blev kæreste med. Ganske vist levede hun en ganske normal tilværelse med et godt job og eget hus, men hun havde aldrig fået børn, og det gav hende en del fritid. Og det var netop hendes fritidsinteresse, som var en helt ny verden for mig.
Hun syslede nemlig med maleri i fritiden, og selv jeg, der ikke har meget forstand på kunst, kunne se, at hun bestemt har et talent – oven i købet et talent, der spænder meget bredt. Hun havde lavet en del ret naturalistiske ting, men der var også mange spændende abstrakte malerier, som med en spændende farvesammensætning tiltalte mig meget. Det var i hvert fald kunst, man var nødt til at tage stilling til.
Nu har vi boet sammen i godt tre år, og hendes hus – som nu er vores fælles hjem – er ved at være fyldt godt op med små og store malerier. Så jeg pirker tit til hende om, at enten må hun se at få solgt noget af sin kunst, eller også bliver vi nødt til at udvide huset. Indtil videre går det nok, så længe hun ikke insisterer på, at alle hendes værker skal op at hænge på væggene, for det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre.
Men nu er hun blevet bedt om at deltage i en udstilling for amatørkunstnere, så jeg håber, hun får solgt en del.
