Billig elektrisk guitar

Vores dreng er blevet optaget på en musikskole. Det har været svært at få ham ind på skolen. Der er stor rift om pladserne – og selvom det er en statsstøttet privatskole, så er det altså dyrt at have et barn på den skole. De har nogle meget strenge optagelsesprøver. Og vores dreng var da også lige ved at få stress. Der var mange ting, han skulle lære inden optagelsesprøverne. Egentlig troede jeg bare, at det handlede om, at han skulle være dygtig til at spille på sit instrument.

En guitar i gave

For en del år siden købte jeg en billig el-guitar til ham i fødselsdagsgave. Det viste sig, at han er meget musikalsk, og han blev meget hurtig ret god til at spille på den. Så da tiden var ved at nærme sig til, at han skulle vælge retning i sin videre uddannelse, talte vi om det her med musikskolen. Han ville gerne. Så vi skiftede den gamle guitar ud. Vi skulle anskaffe en bedre guitar til ham. Det var en svær opgave at løse. Udvalget af el-guitarer her er ikke så stort. Jeg søgte derfor med lys og lygte efter en god en til ham. Google blev heldigvis min redning: Jeg skrev bare: ”Køb af el-guitar – god” og fik en masse resultater med reviews over, hvilke el-guitarer der er gode og mindre gode.

En større beslutning

Det tog mig flere dage at beslutte mig for, hvilken guitar vi skulle købe til ham. Selvfølgelig havde han også selv en mening, og den blev afgørende for det endelige valg. Vi købte den hos Danguitar i øvrigt. Han fortsatte med at få privat timer i at lære at spille på den. Han blev rigtig god.
Derfor skrev vi ham op til at komme på musikskolen.

Men da vi så fik brevet med invitationen til, at han kunne komme til optagelsesprøverne, blev vi noget overraskede. Han skulle nemlig ikke kun spille for dem. Han skulle også til prøve i teori om musik. Han skulle kende til forskellige genrer. Og naturligvis skulle han vise, at han kan læse noder.
Vi fik travlt med at få ham forberedt til prøverne. Der blev lyttet og lyttet til forskellige genrer af musik. Der blev øvet i at skrive noder. Noget med, at han skulle kunne skrive en melodi en tone op eller ned. Han læste om musikkens historie. Om sang og opera. Brød sig ikke om alt det med bøgerne.

Motivationen på plads

Men motivationen for at komme på musikskolen var til stede. Han kæmpede sig igennem alle prøvelserne og klarede optagelsesprøverne flot. Samtidigt øvede han sig også på sin el-guitar i flere timer hver dag. Der blev ikke længere kun spillet rock. Han begyndte faktisk at spille nogle klassiske stykker på guitaren. Ret flot af ham. I en alder af 15.

Nu går han på skolen. Han er glad for det. Det er hårdt. Det er ikke kun at spille musik. Han skal jo også undervises i kedelige fag, som fx biologi og matematik. Han klarer sig godt og har allerede tanker om, at han vil læse musik på konservatoriet, når han har fået sin studentereksamen.