Forsikring til amerikansk bil

Vores nu voksne søn Rasmus har i mange år været bidt af en gal amerikanerbil. Han er helt skruet over med de store, benzinslugende øser, som han synes har en helt speciel atmosfære omkring sig. Her for nylig var tiden så kommet til, at han kunne anskaffe sig sin første bil, og han kunne ikke lade være med at kigge sig om efter en amerikansk model – den måtte godt have nogle år på bagen.

Jeg frarådede ham direkte den plan, for det kan aldrig være økonomisk trygt for en ung mand med en spinkel økonomi at købe en forholdsvis gammel bil, og da slet ikke en amerikansk bil, som det måske kan være svært at skaffe reservedele til.

Men Rasmus var stædig, han ville have sin store drøm opfyldt. På nettet fandt han også den helt rigtige Ford-model fra begyndelsen af 1980’erne til en pris, han var i stand til at betale. Han var lige på nippet til at ringe op og købe bilen på stedet, men så råbte jeg vagt i gevær.

Inden du beslutter dig, skal du lige finde ud af, hvad en god bilforsikring for sådan en ekvipage koster, for det nytter jo ikke, at du får din drømmebil, hvis du ikke har råd til at betale forsikringen. Heldigvis lyttede Rasmus til mit råd, og han fandt frem til, at en kaskoforsikring ville blive så dyr, at den årligt ville koste næsten det samme som anskaffelsen af bilen. Så han valgte at opgive sin drøm om en amerikanerbil.