God espresso kræver den rigtige maskine

Hvis en kop espresso er brygget på en god maskine, er den både velsmagende og opkvikkende, og jeg er sikker på, at en enkelt kop espresso er bedre for kroppen end flere kopper almindelig kaffe. Vi fik vores første espressomaskine i bryllupsgave. Dengang var det ikke almindeligt at drikke espresso her i landet, men min mand og jeg havde ofte drukket espresso i Italien og var begyndt at sætte pris på den kraftige smag.

Jeg kan huske, at jeg var meget glad for den flotte  bryllupsgave. Det var smart at have en espressomaskine i hjemmet, men da vi kom hjem med maskinen, kom jeg til at tænke på, at vi måske skulle bytte den, for vi manglede mange andre køkkenredskaber, som vi ikke havde råd til at købe. I øvrigt fyldte espressomaskinen halvdelen af vores køkkenbord. I dag er jeg glad for, at vi alligevel beholdt den flotte bryllupsgave, som har brygget oceaner af espresso i årenes løb. .

I søndags gik vores gode gamle maskine i stykker efter flittig brug i 15 år, men det var som at smide et stykke historie ud, da vi kørte den på genbrugspladsen.

Når jeg så kigger på nettet for at finde en afløser  til den gamle maskine,  bliver jeg overrasket over, hvor mange forskellige espressomaskiner der findes, og jeg kan se, at der er sket en rivende udvikling af maskinerne, siden vi blev gift.

Jeg har valgt en sølvfarvet  espressomaskine i et smukt design. Den er nem at betjene, nem at rengøre og brygger den bedste espresso.