I mit næste liv sælger jeg børnetøj

I mit  næste liv vil jeg sælge børnetøj. Ikke kun børnetøj,  også babytøj og børnesko. Jeg er vild med sko i det hele taget, men  børnesko  er jo ikke til at stå for.

Grunden til, at jeg vil sælge børnetøj, er den, at da mine børn var små, var der ikke så spændende et udvalg som nu.  Man var låst fast i nogle farver og en bestemt stil, derfor syede og strikkede jeg nærmest alt deres baby- og børnetøj.  Det var nu ret almindeligt dengang, pengene var små, men jeg kreerede selv børnetøjet, fordi jeg syntes, mine børn skulle klædes på en bestemt måde og med andre farver end det, der var traditionelt dengang.

Med hensyn til børnesko, var der ingen vej udenom en forretning, som solgte børnesko. Men her var sortimentet lige så begrænset og traditionelt, som forretningernes babytøj og børnetøj. De første børnesko, jeg købte til min ældste datter, var mørkegrønne med en karryfarvet indsats.  Skoene var rædselsfulde og passede slet ikke til det børnetøj, hun havde. Men sko skulle der jo til.

Når jeg i dag ser babytøj og børnetøj, får jeg en følelse af, at jeg er blevet snydt for noget engang. Det store og forskellige udvalg, der er i babytøj og børnetøj i dag, er fascinerende, og det er en oplevelse for mig at kigge på babytøj og børnetøj. Derfor vil jeg udleve den drøm i mit næste liv, så må vi håbe, at udvalget forbliver så varieret , smart, spændende  og stort som i dag.

Min herlige og dejlige veninde Lone skriver også om sine tanker på Lones tanker.

Apropos det med næste liv:

Reinkarnation er et begreb indenfor en række, især østlige, religioner og filosofier, heriblandt verdensreligionerne hinduisme og buddhisme. Det betegner, at et dødt menneskes sjæl forlader legemet og genfødes i et nyt legeme, eller læren om sjælevandring: genfødsel efter døden til et nyt liv på jorden.

I den tibetanske buddhisme spiller reinkarnation den særlige rolle, at ledere som Dalai Lama og Panchen Lama efterfølges af deres næste inkarnation. Valget kan være dybt politisk, og den nuværende Dalai Lama har således meddelt, at han ikke agter at lade sig genføde i Tibet, så længe det er under kinesisk kontrol. Folkerepublikken Kina har omvendt besluttet at forbyde reinkarnation uden statsgodkendelse.