Robot græsslåmaskine

Sig mig en gang, hvad er det for et apparat, spurgte jeg en gartner, der slentrede afslappet rundt på stierne i den park, hvor jeg var ude at lufte vores lille hund. Han så helt glad ud over, at jeg havde spurgt ham, og han forklarede stolt, at det var en robot plæneklipper, som hans firma netop havde købt til at slå de mindre stykker græsplæne i de parker, hvor de har entreprisen på at slå græsset og i det hele taget klare gartnerarbejdet.

Jeg må nok have lignet et stort spørgsmålstegn, for jeg havde aldrig før set eller hørt om sådan en automatisk græsslåmaskine, som helt uden berøring af menneskehånd slog græsset pænt og nydeligt. Den vakte min nysgerrighed, for min mand havde rund fødselsdag et par uger senere, og jeg manglede i høj grad en ide til en ordentlig gave til ham.

Gartneren fortalte, at det nok var nemmest at finde en robotklipper, der er egnet til vores private græsplæne, ved at søge på nettet. De findes i mange prislag og størrelser, så du skal se dig godt for. Der er jo ingen grund til at investere i en meget dyr maskine, der er beregnet til plæner på måske 3000 kvadratmeter, hvis ens egen græsplæne kun er på 400 kvadratmeter.

Jeg fulgte gartnerens råd og fandt også en maskine, der er passende til vores plæne. Jeg må sige, at jeg har vist aldrig tidligere fundet på en gave til min mand, som han er blevet så glad for.